RISE-modellen er den ramme, jeg bygger arbejdet med AI-adoption over: Relation, Intention, Styring og Evner – de fire spørgsmål, en organisation skal kunne besvare for at blive den intelligente organisation.
- Relation – hvordan skal mennesker og AI arbejde sammen? AI-kapacitet er ikke noget, man køber licens til. Den opstår mellem menneske og teknologi og skal designes: Hvad overlader vi til teknologien – og hvad gør vi ikke?
- Intention – hvilken organisation kan vi blive med AI? Formålet ligger fast, men vejen dertil tegnes forfra. Intentionen samler potentialet, det, vi ikke vil give afkald på, og det, vi er villige til at lægge bag os.
- Styring – hvem beslutter hvad, hvem bærer ansvaret, og hvad måler vi? Når det er tydeligt, tør medarbejderne bruge AI åbent i stedet for uden for syne.
- Evner – hvordan lærer vi som organisation? Kompetencer er ikke en begynderudfordring, man vokser fra, men en, man vokser ind i. De bygges i et system af fora, processer og strukturer, hvor læringen lever videre.
Modellen har ingen fast rækkefølge. Man kan begynde hvor som helst, men man kommer altid rundt – og ændrer ét af de fire sig, rykker de tre andre. I midten står kulturen. Den er ikke et femte punkt, men det, de fire andre lever eller dør på.
I praksis
RISE er fundamentet i min undervisning i AI-adoption. Deltagerne arbejder sig gennem alle fire bogstaver og går hjem med en RISE-plan: principper for samspillet mellem mennesker og AI, en intention for organisationen, en model for styring og måling og en plan for, hvordan organisationen lærer.
»AI sidder ikke i algoritmen. Den opstår i relationen.«
Samspillet mellem mennesker og AI kortlægges med AI-rolleatlasset. RISE-modellen er rygraden i min AI-strategiworkshop for bestyrelser og ledergrupper og i rådgivningen om AI-adoption.
Begreberne i ordlisten går igen i mine AI-kurser og workshops, hvor vi arbejder med dem i jeres egne opgaver.

