Gennemsigtighedskravene er reglerne i AI-forordningens artikel 50 om, hvornår mennesker skal have at vide, at de møder AI. De gælder fra 2. august 2026.
Der er to slags pligter. Udbyderne, der laver værktøjerne, skal sørge for, at indhold, som systemerne genererer, er markeret i et maskinlæsbart format, og at en chatbot er indrettet, så brugeren kan se, at det er en maskine. De organisationer, der bruger værktøjerne, skal oplyse om deepfakes og om AI-genereret tekst om forhold af samfundsmæssig interesse, hvis teksten offentliggøres uden menneskelig redaktionel kontrol og ansvar.
Kravene betyder ikke, at alt AI-assisteret indhold skal mærkes. En pressemeddelelse, som en medarbejder har skrevet med hjælp fra AI, selv har redigeret og står inde for, udløser ikke en oplysningspligt.
I praksis
Gå jeres kontaktflader igennem: chatbots på hjemmesiden, automatiske svar i kundeservice og syntetiske stemmer eller billeder af virkelige personer. Det er dér, pligterne typisk rammer. Beslut samtidig, hvornår I selv vil oplyse om AI-brug, også når loven ikke kræver det. Den beslutning hører hjemme i jeres redaktionelle AI-politik.
Se også AI-mærkning og min guide til AI-forordningen.
Begreberne i ordlisten går igen i mine AI-kurser og workshops, hvor vi arbejder med dem i jeres egne opgaver.