En redaktionel AI-politik beskriver, hvordan en organisation bruger AI i det indhold, den udgiver, og hvem der står inde for det. Den er en del af den samlede AI-politik og handler specifikt om kommunikation og indhold.
Politikken svarer på de spørgsmål, kommunikationsfolk møder hver dag: Hvilke opgaver må AI hjælpe med? Hvornår skal et menneske skrive selv? Hvem læser korrektur og tjekker fakta? Hvornår oplyser vi modtageren om AI-brug? Og hvad må aldrig lægges ind i et AI-værktøj?
Ansvaret følger afsenderen. Den, der sender et AI-assisteret udkast videre, har ansvaret for at have læst det, tjekket kilderne og kunne stå inde for indholdet.
I praksis
En god redaktionel AI-politik kan læses på fem minutter og har konkrete eksempler. Den har en navngiven ejer og bliver revideret, når værktøjerne ændrer sig. En politik, der kun forbyder, flytter brugen ud af syne og skaber skygge-AI.
Mærkning er uddybet under AI-mærkning.
Begreberne i ordlisten går igen i mine AI-kurser og workshops, hvor vi arbejder med dem i jeres egne opgaver.

