Man skal helst være god til det hele på den halve tid. Kender du det? Fantastiske tekster, Google-adwords, SEO-optimering og videoer. Vi kunne blive ved. Content marketing er kommet for at blive, og det stiller høje krav til kommunikations- og marketingmedarbejdere for ikke at tale om virksomhedsejere, der står for deres egen markedsføring. Internettet vrimler med onlinekurser, og hvis du ville kunne du plotte alle dine weekender ud med fysiske kurser rundt i landet. Meeen før du køber dig fattig i kurser, er det måske en god ide at få et oerblik over hvilke discipliner du skal prioitere højest og sammensætte dit eget læringsforløb, hvor du bestemmer ambitionsniveauet og tempoet.
I dette blogindlæg giver vi dig råd om, hvordan du kan sammensætte din egen content marketing uddannelse. Det handler om at holde fokus og tænke langsigtet.
Onlineverdenen er dynamisk, og det går hammer stærkt. De kompetencer, der er banebrydende i dag, er håbløst forældede i morgen. Måske sat lidt på spidsen, men du forstår pointen.
1. Forstå inbound marketing
Start med at sætte dig ind i logikken bag inbound marketing. Men hvad er forskellken på content marketing og inbound marketing egentlig? tænker du måske.
Content marketing og inbound marketing har kunden i centrum og bygger på det høflige og jævnbyrdige møde med kunden, der står i modsætning til push-marketing-strategier. Formålet med content og inbound-strategier er at danne en bæredygtig og gensidig relation til kunden. Det er vigtigt for din content marketing uddannelse at få styr på mekanismerne bag.
Inbound marketing fokuserer på at tiltrække kunder gennem content, der inspirerer og skaber konkret værdi – ligesom content marketing. Men inbound marketing tager dig skridtet videre, hvor det overordnede mål er at få dine kanaler til at hænge sammen, så dine leads rykker tættere og tættere på, fordi de bliver grebet af din fortælling. Sagt på marketingsprog: Så du konverterer leads til kunder.
Du kan blandt andet finde inspiration på Hubspot, der er vores foretrukne eksperter inden for inbound-metoden. Du kan med fordel tage et kig på Hubspots gratis kurser i inbound marketing, så er du godt på vej.
2. Lær at bruge storytelling
Når du tilrettelægger din content marketing uddannelse har vi én altoverskyggende anbefaling: Lær hvordan du gør dit brandts kernefortælling til den overordnede ramme for din contentproduktion.
Det er godt at holde dig opdateret og lade dig inspirere, men du skal ikke kaste dig hovedkulds ud i nye contentprojekter fordi du opdager noget smart konkurrenten har gjort. Fokuser i stedet for på hvilke former for content, der matcher dit brand og udfolder dets kernefortælling. Når du går sådan til opgaven, arbejder du på et strategisk niveau, hvor du ikke bare producerer content for at gøre det. Vi har set, hvordan content marketing strategier kuldsejler, hvis de ikke taler ind i virksomhedens formål, og der bliver skudt lidt for bredt. Når du implementerer brandets formål i dit arbejde, har du et langsigtet kommunikationsperspektiv, der bærer frugt.
Copyblogger er en af vores foretrukne blogs om storytelling i content marketing. Læs med her for eksempel.
Du kan også lære vores metode til at bygge dit brands kernefortælling og implementere det i din markedsføring her: Klik her og få adgang til vores online-kursus og lær, hvordan du skaber dit brands kernefortælling.
3. Øv dig på video
Ny viden er godt, men det er også vigtigt, at du ikke panikker og vil lære alt på én og samme tid. Du skal også skabe dine egne erfaringer med det nye du har lært. Video er et uomgængelig redskab i content marketing, og et godt eksempel på et område, hvor det ikke nytter noget, at du blot ser en masse tutorials og læser en masse blogindlæg. Du skal have det helt ind under huden, og det kræver øvelse, det kræver at du begår fejl, og det kræver, at du har tålmodighed til at gribe kameraet igen og igen for at skabe bedre produkter.
Hvis du gerne vil starte med at specialisere dig inden for videoproduktion, kan du benytte til af denne guide. Og så ellers komme i gang med træningen.
4. Træn dine skriftlige færdigheder og forbedr din content marketing
Hvis du skal have succes med din content marketing uddannelse, er det fuldstændig afgørende, at du mestrer at formulere klare budskaber og tekster, der inviterer dine kunder indenfor. Vi anbefaler, at du læser og skriver hver dag. Læs avis, romaner og blogindlæg. Skriv dagbog, SoMe-tekster, fødselsdagskort. Formatet er mindre vigtigt, så længe du udfordrer dig selv og sørger for at få feedback. Lav et udkast, få feedback og øv dig i at skrive dem om bagefter.
Bliv klogere på, hvordan du laver tekster, der sælger HER.
Hvis du følger disse råd, er du i hvert fald et skridt på vejen til at få din helt egen content marketing uddannelse succesfuldt i hus: Held og lykke herfra.