Den hastige udbredelse af kunstig intelligens giver os en kærkommen anledning til at stille et spørgsmål, vi alt for sjældent undersøger ordentligt: Hvad er kreativitet egentlig? Det findes der ikke noget entydigt og endegyldig svar på. Og netop derfor bliver diskussionen om, hvorvidt AI kan gøre os mere kreative, hurtigt misvisende. Svaret afhænger nemlig ikke af AI, men af hvilket kreativitetsbegreb vi læner os op ad.

Ser vi kreativitet som originalitet, produktion eller social proces, får vi tre helt forskellige svar. Og tilsammen giver de et mere nuanceret billede af, hvordan mennesker og maskiner påvirker hinanden i kreative processer.

1. Kreativitet som originalitet: Når nye resultater opstår af gamle mønstre

I én forståelse er kreativitet evnen til at frembringe noget helt nyt og “aldrig før set” ved at kombinere eksisterende elementer på nye og overraskende måder. Hvis det er definitionen, kan AI oplagt gøre os mere kreative: AI-teknologi kan rekombinere data i et omfang, ingen mennesker kan matche.

Et meget illustrativt eksempel på, hvordan AI kan stimulere vores kreativitet gennem rekombination, er AlphaGo fra DeepMind, der i 2015-2016 besejrede europamester Fan Hui (5-0) og legenden Lee Sedol (4-1) i det gamle kinesiske brætspil Go. Go er et spil med mere kompleksitet end atomer i universet. AlphaGo introducerede strategiske træk, professionelle spillere betragtede som uforståelige eller “umulige”, da algoritmen lærte via neurale netværk og reinforcement learning uden menneskelig intuition.

Algoritmen havde ingen intentioner, men dens mønstergenkendelse var så kompleks, at den rykkede hele spillets strategiske horisont. Resultatet var, at mennesker blev mere kreative, hvilket dokumenteres i Shin et al.s analyse af over 100.000 professionelle partier: Gennemsnitlig træk-kvalitet steg markant efter AlphaGo (ca. 40% fra AI-inspirerede træk, 60% fra menneskelige innovationer), som Henrik Karlsson visualiserer i en graf over beslutningskvalitet (Karlsson 2024).

2. Kreativitet som produktion: Evnen til at skabe

En anden måde at forstå kreativitet på er at se det som evnen til at frembringe outputs, der er æstetiske, interessante eller på anden vis udgør en værdi.

Det er en proces som AI i den grad kan accelerere. Når teknologien leverer uventede forslag, brud på vaner eller hurtige variationer, kan det fungere som et spejl, der skubber os ud af vores sædvanlige spor og øger volumen, hastighed eller variation i vores kreative produkt.

Dette underbygges bl.a. af PNAS Nexus-studier, som viser, at AI-assisterede kunstværker øger kunstneres produktivitet og antallet af radikalt nye idéer, selvom AI ikke selv har intention eller følelse bag værkerne. AI’s rolle ses som katalysator, der fremmer kunstnerens intuitive og kreative proces.

Kreativ værdi i PNAS Nexus-studiet blev primært vurderet via “Value”, defineret som antallet af favorites per view efter 2 uger på en online kunstplatform (over 4 mio. værker fra 53.000 kunstnere). Diagrammet til venstre viser hvordan antallet af værker som kunstnere producerede efter de begyndte at bruge værktøjet Dall-E pludselig steg voldsomt, hvorefter det dalede igen for til sidst at normaliseres på et højere niveau end før AI blev introduceret. Og som diagrammet til højre viser, så steg brugernes vurdering af værkernes kvalitet støt over tid efter introduktionen af AI. Altså har den øgede volumen som AI foranledigede påvirket kvaliteten af værkerne i en positiv retning.

Kreativitet som social proces: Idéer, der opstår mellem mennesker

En tredje forståelse placerer kreativitet i samspillet: mellem mennesker, idéer, feedback og fælles eksperimenter. Kreativitet er et emergent fænomen, noget der opstår mellem aktører, ikke i en enkelt person.

AI er ikke et socialt væsen. Men den kan fungere som en produktiv deltager i kreative processer. Studier af menneske–AI-baseret brainstorming viser, at mennesker både skaber flere og mere varierede idéer, når de bruger en chatbot som sparringspartner. Ikke fordi AI er kreativ, men fordi den øger tempoet, reducerer friktionen og gør det trygt at forsøge sig frem. Det er blandt andet underbygget i et studie af Wieland et al. (2022), hvor deltagere med chatbot-partner genererede signifikant højere idéantal og diversitet (målt via Semantic Brand Watch) end med menneskelig partner, takket være reduceret social hæmning.

Så… hvordan gør AI dig mere kreativ?

Det afhænger helt af, hvad vi mener, når vi siger kreativitet.

• Hvis kreativitet er evnen til at frembringe noget radikalt nyt ved at kombinere mønstre på nye måder, kan AI levere resultater, der ligner. Og det kan til tider være tilstrækkeligt. Om ikke andet kan det udvide vores egne horisonter.
• Hvis kreativitet er evnen til at skabe og producere outputs, der er besidder æstetisk, konceptuel eller anden positiv værdi, så kan AI stimulere kreativiteten ved at øge tempo, variation og volumen.
• Hvis kreativitet er noget, der opstår i relationer, kan AI ændre tempoet, friktionen og mulighederne i de processer, hvor idéer opstår.

Pointen er derfor ikke at dømme AI kreativ eller ikke-kreativ. Det bringer os ingen vegne.

Det relevante spørgsmål for os, der arbejder med kommunikation, strategi og ledelse, er et andet:

Hvordan skal vi forstå kreativitet i en tid, hvor teknologien kan skabe variationer, vi ikke selv ville finde, men hvor mening, intention og dømmekraft stadig ligger hos os?

AI flytter ikke mennesket ud af den kreative ligning. Den flytter os et andet sted hen. Vores opgave er at sikre, at det sted er et, hvor vi får mere plads til at tænke, fortolke og skabe.